1911 Brønshøj Torv
1911 Brønshøj Torv. Den nye hvide præstegård troner til højre og den første patriciervilla på toppen af Brønhøj Kirkevej kan ses i baggrunden. Brønshøj Torv er ikke synderlig befærdet, i forgrunden ses skinnerne til sporvognen, som meget tidligt betjente den nye københavnske forstad.
Fra Asger Fog: Landsbyen Brønshøj før 1900, 1999
1950 Kaffebaren Frederikssundsvej
1950. Frederikssundsvej tæt vedBrønshøjholms Allè med Kaffebaren, der i mange år kaldtes Familjen Hansen, hvor man kunne se fjernsyn og spise is siddende i amerikanske røde sofaer. Kødhallen eksisterede langt op i 1970'erne, mens Fiskehuset blev overtaget af trævarebutikken Garanta.
1905 Husum
1905 Frederikssundsvej hvor Husumvej støder til, hvor i dag Føtex ligger og trafikken er tæt hele dagen. Husum var landsbyagtig helt op i 1960'erne, men stykket af Frederikssundsvej blev bebygget med ejendomme i 1930'erne og Husum Bio kom til i 1955.
Fra Asger Fog: Husum - landsbyen der forsvandt, 1993
1915 Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital blev indviet i 1913, det enorme byggeri på toppen af Bispebjerg ligger og troner uden konkurrence på dette tidspunkt, hvor folk spadserer til og fra. Martin Nyrop tegnede byggeriet, der til at begynde med rummede 6oo sengepladser og udvidedes til 1ooo sengepladser.
Fra Asger Fog: Utterslev - fra landsby til storbyforstad, 1996
1940 Frederiksborgvej
1940. Frederiksborgvej på vej op mod den nybyggede Grundtvigskirken. Bemærk den sparsomme trafik, vel nok på grund af krigen.
Fra Lars Cramer-Petersen: Frederiksborgvej, 1993
1908 Godthåbsvej
1908. Godthåbsvej slår en bugt før den snor sig op mod Bellahøj, som ses i baggrunden. Strækningen er i dag bebygget til alle sider med butikker og boliger og linje 2 bus kører der.
Fra Lars Cramer-Petersen: Godthåbsvej, 1995
1910 Brønshøjvej ved Rytterskolen
1910. Hestevogn passerer en længe af den gamle Rytteskole på Brønshøjvej ned mod gadekæret. Længen blev siden brudt ned af hensyn til vejen udvidele og sporvogn linje 2.
Fra Asger Fog: Landsbyen Brønshøj før 1900, 1999
1950 Brønshøj Torv
1950. Brønshøj Torv. Linje 5 er på vej mod Husum, Bella Bio bygningen troner som nyt vartegn for Torvet og i midten ses den røde bygning med billetudsalg og opholdsrum for sporvognspersonalet. Den frodige bevoksning omkring har været savnet siden den blev fjernet og på en af bænkene foran sad Ove Sprogøe og Dirch Passer og sang 'Der kommer altid en sporvogn og en pige til' i filmen I Kongelunden.