Husum
Brønshøj Kvarter
Grøndal - et kvarter i Brønshøj
Husum
Brønshøj Kvarter
Grøndal - et kvarter i Brønshøj
Københavns Kommune har netop indlemmet de gamle landsbyer i 1901 og vi ser dem med bondegårde helt intakt omkring gadekærene. Det eneste moderne er andelsforeningen Enigheden, der blev anlagt som nabo til Brønshøj Kirkegård i 1901.
1811. Brønshøj By med bondegårde omkring gadekæret, en stor firlænget præstegård og bag den Brønshøj Kirke, der betjener et stort sogn, hvortil folk kommer gående langvejs fra. I midten ligger Rytterskolen, der fungerer som landsbyskole.
1835. På H C Andersens tid, hvor man kan se at Utterslev er en stor landsby, lystgården Bellehøi som i dag er Restaurant Bellahøj med samme beliggenhed som dengang, bondegården Grysgård, som har givet navn til en vej, Brønshøjholm , som den dag i dag kan anes ved Hareskovvejen som en hvidkalket længe og Nebbegård, der osse har givet navn til en vej og dengang har haft en ugenert udsigt over Utterslev Mose.
1940. Det nordvestlige København med forstæderne Husum, Brønshøj og Utterslev er nu fuldt bebygget med villaer, almennyttige boliger og andre bebyggelser. Husum har dog stadig landsbypræg, Mørkhøj er et par bondegårde og Hareskovvejen eksisterer endnu ikke.
1659-60. Carlstad, som svenskerne kaldte deres store militærlejr anlagt på toppen af Bellahøj og Brønshøj strategisk med udsigt over hele København. På kortet kan man se, hvor stort et areal svenskernes lejr har dækket, langs med hele Bellahøjvej og med både Rytterskolen, Brønshøj Kirke og kirkegården indenfor befæstningens mure. Kort i R. P. Rasmussen Karl Gustavs Lejr i Brønshøj 1658-60. Brønshøj Avis 1924
1906. Bispebjerg Bakke med den nye store Bispebjerg Kirkegård indviet 1903, Bispebjerg Mølle der var områdets vartegn i generationer højt beliggende virkede frem til 1940, hvor Foreningen Socialt Boligbyggeri opførte Bispeparken. Langs med Tagensvej ligger de to gårde Lille og Store Bøllegård, som mange nulevende stadig husker.